De fleste forældre oplever fra tid til anden, at deres børn har svært ved at sove. Det kan der være rigtig mange gode grunde til, men ofte medfører udfordringer i forbindelse med sengetid frustration i familien. Børn kan have svært ved at sove af mange forskellige grunde. Årsagen kan være forandringer i barnets rytme, for eksempel i overgange mellem weekend og hverdag, efter en ferie eller måske i skiftet mellem forældre for skilsmissebørns vedkommende.
Det kan også være barnet har svært ved at finde ro, fordi der sker meget i familien eller i børnehave eller skole.
En søvndagbog kan være et rigtig godt redskab til at få et overblik over dit barns søvn. Vi har som forældre ofte en masse bud på, hvilke årsager der kan være til, at vores børn sover mere eller mindre godt. Og ofte har vi ret i de antagelser, men nogle gange kan der være mønstre, vi slet ikke lægger mærke til, før vi begynder at holde systematisk øje med det. I den forbindelse kan en søvndagbog være en god hjælp.
En søvndagbog kan ligeledes være et godt redskab, når du som forældre vil forsøg at skabe bedre forudsætninger for dit barns søvn. På den måde kan du nemlig holde øje med, hvordan de forskellige ændringer, påvirker søvn hos dit barn.
En søvndagbog udfylder man typisk i en periode på 1-2 uger, hvilket som oftest giver et godt overblik over barnets søvnrytme. Mange forældre bliver overraskede over, at barnet sover mere eller mindre, end de forventede. Det kan for eksempel vise sig, at barnet sover helt uproblematisk flere dage om ugen, men at forældrene ikke lægger mærke til dette, da de svære dage fylder mest. I de tilfælde er der ofte inspiration at hente i de dage, hvor det faktisk går godt. Omvendt kan det vise sig, at der er nogle bestemte tidspunkter, hvor barnet har særligt svært ved at sove, og hvor det bliver meget tydeligt, at det er nødvendigt at gøre noget anderledes.
I vores søvndagbog kan du registrere dit barns søvn. Med forskellige symboler kan du notere, hvornår barnet bliver puttet, og hvor længe der går, før det falder i søvn. Der er desuden mulighed for at registrer, hvor ofte barnet vågner om natten, og hvor længe det er vågent.
Der er god plads til, at du kan lave dine egne notater omkring, hvad I lavede inden sengetid, og hvordan putningen gik.
Vores søvndagbog er gratis og helt uden reklamer, og du kan printe alle dem du vil eller sende linket videre til en ven.
BONUS: Vi har også lavet en ekstra søvndagbog til de helt små (24 timer). Her får du mulighed for at tracke barnets rytmer igennem hele døgnet. Når du modtager en mail fra os med download-link, så får du link til begge udgaver.
Hvis du ikke har mulighed for at printe eller gerne vil have søvndagbøgerne i en god kvalitet, kan du også bestille dem via vores webshop lige her.
Børns søvnbehov ændrer sig med alderen og varierer desuden fra dag til dag. Du kan se det omtrentlige søvnbehov i tabellen nedenfor, men husk på at der er store individuelle forskelle, og at de fleste børn sover tilstrækkeligt, hvis de er friske og veludhvilede om morgenen.
Udover søvnlængden er der også forskel på, hvor længe der går før vi falder i søvn. Det kalder man indsovningstiden. For at have en normal indsovningstid, skal man som hovedregel falde i søvn indenfor cirka 30 minutter, efter man har lagt sig til at sove. Indsovningstiden kan dog være påvirkelig af en række faktorer, såsom forstyrrelser i omgivelserne, brug af skærm op til sengetid eller indre uro på grund af tanker eller følelser. Nogle børn har dog også egentlige søvnforstyrrelser, der blandt andet kan skyldes nedsat produktion af søvnhormonet melatonin. Hvis dit barn vedvarende bruger mere end en halv time på at falde i søvn, kan det være en god ide at tage en snak med din egen læge eller sundhedsplejerske. Men huske at du først kan vurdere indsovningstid og søvnkvalitet, når du har sørget for god søvnhygiejne.
Du kan læse meget mere om søvnhygiejne og få gode råd til at hjælpe dit barn til en bedre søvn i vores blogindlæg om emnet lige her.
Indtast din email herunder og få tilsendt søvndagbogen. På den måde kan du downloade den, når det passer dig 🙂. God fornøjelse.
Anna Knakkergaard er mor til fem, uddannet læge og har desuden en diplomuddannelse i klinisk hypnose. Hun har stor erfaring i at arbejde med børn og unge, og bruger blandt andet hypnoterapi til at hjælpe børn med angst, søvnproblemer eller mavesmerter til et bedre børneliv.
I 2020 startede hun i samarbejde med arkitekt og illustrator Julie Dam, virksomheden Jungledrømme, hvis erklærede vision er at hjælpe børn og børnefamilier til at skabe de bedste betingelser for en bedre søvn.
Jungledrømme ApS
Højstrupvej 14
7120 Vejle Ø
CVR: 42046426
Vind Drømmejunglen og Drømmefangeren
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind Drømmejunglen og Drømmefangeren. Indtast din email herunder, så er du tilmeldt. Held og lykke 🍀