Fri fragt på ordrer over 248 kr.

Anmeldelser af Drømmejunglens historier

Fremragende

Læge og klinisk hypnoterapeut Anna Knakkergaard er (næsten) fast gæst i min podcast Børnepsykologi, fordi hun er dygtig, klog og sjov. Ikke nok med det, så er hun netop nedkommet med endnu en bog i sin drømme-serie. Den seneste hedder "Drømmefangeren" og har illustrationer af Julie Dam.

Bogen henvender sig til familier, hvori søvn - og det, at falde i søvn - er en udfordring. Både fordi søvn i sig selv måske er vanskeligt, men også fordi barnets svære følelser - skuffelse, angst eller vrede eksempelvis - kan være en forhindring for, at barnet falder til ro.

Bogen giver anledning til dialog, til beroligelse og til god søvn - både for store og små. Denne bog-serie bør være på alle biblioteker, på alle skoler, i alle daginstitutioner og i alle hjem.

Rasmus Alenkær,
Psykolog og lærer

Jeg er begejstret, fordi historierne rummer og signalerer, at det kan være svært at falde i søvn, at det er okay og at barnet kan have brug for hjælp. Den hjælp giver historierne kærligt og med blik for barnet.

En historie tager ca. 12-15 minutter at læse og kan hjælpe barnet til at bearbejde dagens oplevelser og falde til ro ved hjælp af meditations- og hypnoseteknikker.

Bogens fine, enkle og genkendelige illustrationer er skabt af arkitekt og illustrator Julie Dam. Hun har også skabt resten af Drømmejunglens fine univers. Illustrationerne giver inspiration til nye fortællinger, og du kan derfor veksle mellem hyggelæsning og samtale med barnet eller bruge bogen som søvnmeditation.

App’en indeholder samme 6 skønne historier. De kan afspilles med eller uden underlæggende beroligende musik. Det er en superfin og let anvendelig app som jeg helt klart vil anbefale - også i mit faglige virke som Søvnplejersken.

Drømmejunglens univers er så kærligt og fint og jeg vil virkelig anbefale både bogen og app’en til børn over 4 år. 6 ud af 6 stjerner herfra.

Sine Ditlev Bihlet,
Søvnplejersken.dk

Herhjemme er Drømmejunglen (app’en) blevet synonym med at sove, så vi læser først en bog, så hører vi en sang eller to og så hører vi tapiren Torben i Drømmejunglens app. Og det er så vildt at opleve, for nogle gange under bøgerne eller sangene så tænker jeg “hun er jo slet ikke træt” men i det sekund Drømmejunglen starter er det som om Amelie ved “nu er det nu”, så falder hun til ro og sover inden for 3-5 minutter! Jeg elsker den app!

Ellen Fredelund,
Mor til Amelie på 3 år og 4 måneder

Vi har læst jeres "Drømmejunglen" for vores søn på 10 år i den sidste måneds tid, da han havde svært ved at falde i søvn. Nu oplever han ikke længere samme bekymring for, om han falder i søvn i aften eller i det hele taget stressende følelser i forbindelse med at skulle falde i søvn. Helt klart noget, som er udløst af et nyt putteritual, hvor der læses højt af "Drømmejunglen." I går sagde vores søn: "Jeg kan ikke forstå, hvorfor den her bog (Drømmejunglen) ikke er mere kendt." Hermed den varmeste anbefaling herfra. Tak for hjælpen 🙏

Ane M. Buskov,
Specialist i klinisk neuropsykologi

"Denne smukke bog skal læses højt med søvnig stemme for børn og måske også urolige sjæle. Det er en ny måde at tilgå dagens strabadser. Når jeg tænker på al den medieomtale af skrøbelige unge, så tænker jeg, at de kunne have haft god gavn af netop en godnatbog som ’Drømmefangeren’.

Drømme og søvn er er en stor del af vores måde at bearbejde oplevelser på. Denne bog virker oplagt som værktøj til at skabe de bedste forhold for samtale omkring dagens oplevelser, og hovedpersonen, Hubert, er med til at sætte ord på disse." Læs hele anmeldelsen her.

Anmeldelse af Drømmefangeren,
Fra Eline Andersen fra god-bog.dk

Vi holder rigtig meget af at læse drømmejunglen ved sengetid. Den genkendelige tekst og de elementer der gentager sig i historierne fungerer som et perfekt tryghedsskabende ritual. Det bedste ved bogen er den meditative måde man læser på. Det får mig til at blive helt afslappet, hvilket smitter af på vores søn. Vi har stjernestunder med Drømmejunglen!

Stine Gry Skov,
Mor til Villum på 9 år

Drømmejunglen er den dejlig og smuk bog, med et godt formål. I mit virke som psykoterapeut støder jeg på mange børn, som har svært ved at falde i søvn, og mange forældre, som savner inspiration til, hvordan de kan hjælpe deres barn med at falde i søvn. I Drømmejunglen får man foræret et fint, roligt og meditativt univers, som oven i købet kommer med instruktioner eller inspiration til oplæsningen - hvor holder man pauser, hvor læser man særligt langsomt m.m. Fortællingerne er hyggelige og tryghedsskabende og for mange børn er det afgørende at det er mors eller fars stemme der læser, og ikke en tilfældig oplæser fra en meditationsapp.

De mange fine illustrationer er med til at sende barnet trygt ind i drømmeland med dejlige billeder på nethinden. Jeg anbefaler varmt bogen til alle forældre (eller måske bedsteforældre), som savner inspiration til gode, søvndyssende godnathistorier.

Tine Basse Fisker,
Ph.d. i pædagogisk psykologi Kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge

"Hele konceptet er at der er meditative øvelser og den voksne bliver lært at læse op så det er mere søvndyssende at læse højt for barnet og hjælpe barnet med at komme ned i gear. Der er også en app man kan hente som kan læse op og afspille musik.

Hvor den tidligere bog var opdelt i små historier er denne (Drømmefangeren) en lang historie. Og det fungere rigtig godt, især da nogen af karaktererne går igen. Så kender man allerede første bog, vil barnet finde glæde og ro i at der er noget genkendeligt over denne også. Kender man ikke første bog, vil denne historie være hyggelig i sig selv og introducere både den voksne og barnet for en masse oplevelser. For selv om det er en bog som skal hjælpe barnet med at falde til ro og sove, så er der også ting i som man kan snakke med sit barn om. Lære sit barn og ikke mindst gode ideer til hvordan man får en anden og dybere kommunikation med sit barn, for eksempel via de tegneøvelser der beskrives bagerst i bogen." Læs hele boganmeldelsen her.

Anmeldelse af Drømmefangeren,
Skrevet af Inge Jørgensen fra Hverdagens baggård

"Bøger.org giver Drømmefangeren af Anna Knakkergaard og Julie Dam 5 ud af 5 stjerner for en inspirerende børnebog, der tager fat om et stort emne og formår at give gode, inspirerende og kreative løsninger til børnene og deres forældre. ... Børnene får også et indblik i forskellige former for adfærd i relation til det at sove, og det med ikke at kunne sove. ... Jeg var personligt selv ved at falde hen, og kæmpede selv med øjenlågende i slutningen af fortællingen. Absolut en bog vi kan anbefale." Læs hele anmeldelsen her.

Boganmeldelse af Drømmefangeren,
Fra Bøger.org

Et helt fantastisk univers der er skabt med henblik på at skabe ro og tryghed. Får gang i fantasien og bidrager til at barnet lærer at få kroppen til at falde til ro og slappe af. Min søn på 4 elsker når vi sender balloner igennem hele kroppen ♥️🎈

Heidi Wickmann,
5-stjernet anmeldelse fra Trustpilot

"Det er et virkelig genialt koncept. For man får gode teknikker lært uden at barnet vil opfatte det som om at nu skal det lære at sove. Man får lov at hjælpe barnet ud fra barnets egen vinkel, da man også kommer på højde med barnet og får lov at bruge fantasien. Så her er ro, hygge og samspil med sit barn.

Det er klart anbefalelsesværdigt, det skiller sig ud fra andre højtlæsningsbøger og ikke mindst giver det en selv forståelse for at rutiner for eksempel kan være ret vigtige for et barn." Læs hele boganmeldelsen her.

Anmeldelse af Drømmejunglen,
Skrevet af Inge Jørgensen fra Hverdagens baggård

Har givet den til mit barnebarn,som har haft svært ved at falde i søvn. De sidste to aftener, er han faldet i søvn lige efter historien, så det håber vi fortsætter. Flot bog 👍 Mvh En glad mormor❤️

Dorte,
5-stjernet anmeldelse fra Trustpilot

Drømmejunglen er en meget fin bog, angiveligt den eneste af slagsen, hvor godnatlæsning og psykoterapeutiske redskaber anvendes sammen - her med afsæt i hypnoterapi 🧡 Det er fine, fine historier fra junglens små unger, der også kan have besvær med at falde trygt til ro. Fine guide lines til oplæseren, så roen kan etableres for barnet. Rigtig fine og kære illustrationer som virkelig formår at understøtte teksterne i bogen. Super fed kvalitet af bogens omslag 👌

Birgitte Bjørnegaard Morin,
5-stjernet anmeldelse fra Trustpilot

"Drømmejunglen er en dejlig bog, og samspillet mellem de korte, velskrevne tekster og skønne illustrationer er eventyrlig godt. Også formatet og det kraftige papir er med til at gøre bogen til en kvalitetsoplevelse.

Mange vil måske genkende nogle af afslapnings- og meditationsøvelserne fra yoga. Men her er de tilpasset børn og fungerer rigtig fint sammen med de små historier, enkle sætninger med gentagelser, der virker beroligende, det konkrete billedsprog og de søde dyretegninger." Læs hele boganmeldelsen her.

Anmeldelse af Drømmejunglen,
Skrevet af Elisabeth H. Hansen fra Kig ind i bogens verden

Fin og anvendelig bog, med masser af konkrete råd og øvelser. Nem at gå til og muligt at vælge bestemte emner ud eller skifte fra dag til dag. 

Mette Marie Nielsen,
Læge, Mor til Malthe (7 år)

Jeg syntes det er en virkelig fin og gennemarbejdet bog. Ungerne var interesserede og fastholdt interessen over tid. Vi har læst historierne stort set hver aften i 14 dage. De har begge selv efterspurgt at vi læste bogen. Anna, som ellers har været i en svær periode med søvn er simpelthen faldet i søvn alle dage efter 1-2 historier!! TAK! Sylvester har nydt historierne uden at falde i søvn, men beskriver at hans krop (der ellers er meget fuld af snydeenergi!) er faldet meget mere til ro, så han selv efterfølgende har haft nemmere ved at sove.

Kate Kold Zahle,
Specialpsykolog i børnepsykiatri, Mor til Sylvester (10 år) og Anna (5 år)

"Dybe vejrtrækninger og lidt magi hjælper på de fleste former for uro, og dyrebørnene ender med at sove roligt. Oplæseren kan også føle sig ret afslappet efter læsningen, og man har en klar fornemmelse af, at læsningen virker efter hensigten." Læs hele boganmeldelsen her.

Boganmeldelse fra: Bogvægten,
af Birte Strandby

Drømmejunglen er historier i børnehøjde og på børnenes præmisser kombineret med stor faglig ballast. Det er historier, der er let tilgængelige. Historier der normaliserer og anerkender børns reaktioner ved sengetid, og som på simpel vis hjælper børnene til at være med svære tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Historierne hjælper børnene til at yde selvomsorg og mestre grublerier ved sovetid.
Tegninger og illustrationer er skønne.

Annette Walsted,
Psykolog, Mor til Benjamin (8 år) og Alexander (3 år)

Meget flotte illustrationer i smukke farver. De skriftlige beskrivelser af drømmejunglen er meget detaljerede og skaber let mulighed for indre billeder, stemning og atmosfære. Gode relaterbare emner figurerne bakser med, fx tankemylder og uro i kroppen og hoved, som giver børnene en følelse af at blive forstået, genkendt og accepteret. Læsevejledningerne til de voksne undervejs (fx … ved pauser) hjælper med hele tiden af blive i (samt nedtrappe) det langsomme og lave toneleje

Lone Laursen,
Pædagogisk konsulent, Børn og Unge, Aarhus Kommune, Mor til Otto (6 år) og Gry (2 år)

Bogen er let at gå i gang med og har gode instruktioner til den voksne undervejs. Super med “søvnrådene” i tillæg til historierne. Skønne historier der hjælper barnet til at slappe af, nyde pustningen og danne positive og fantasifulde historier i hovedet, mens det falder i søvn.

Kathrine Lauritzen,
Læge, Mor til Jacob (7 år) og Emil (4 år)

Drømmejunglen er små hyggelige fortællinger om dyrebørn, der kæmper med at falde i søvn. Historierne er rigtig gode til godnatlæsning og mine drenge lyttede roligt med. Det stille tempo er godt til at få lukket dagen ned så der ikke bliver alt for mange spørgsmål og nye tanker ingen sengetid. 

Rikke Lund,
Specialkonsulent, Mor til Atlas (7 år) og Saxo (4 år)
Læs mere om Drømmejunglen

Jungledrømme ApS
Højstrupvej 14
7120 Vejle Ø 
CVR: 42046426

moon