JULESALG 50% rabat på alle bøger

Drømmejunglen gæster GO' Morgen Danmark

I dette blogindlæg kan du læse om Drømmejunglens besøg i GOTV2, hvordan hypnoterapi kan hjælpe børn og unge med "funktionelle mavesmerter", og at Drømmefangeren ligger nr. 3 som mest populære lydbog hos Publizon.  

Tirsdag d. 11. januar var en stor dag for Drømmejunglen, da forfatter til historierne og læge Anna Knakkergaard var inviteret i GO' Morgen Danmark. Indslagets emne omhandlede hypnosebehandling af børn og unge - blandt andet med funktionelle mavesmerter. Fik du ikke set indslaget? Så kan du se det her på TV2 play.

Anna Knakkergaard har specialiseret sig i behandling “funktionelle mavesmerter” ved hjælp af hypnoseterapi, som er en af de mest veldokumenterede behandlingsformer til denne patientgruppe, og som erfaringsmæssigt også er meget effektiv.

10% af danske børn lider af “ondt i maven” uden god fysisk forklaring. Disse børn har ofte stort skolefravær eller kan ikke deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med deres kammerater. Vil du gerne læse mere om hypnosebehandling af børn med funktionelle mavesmerter? Så kan du med fordel læse med her.

Med i GO' Morgen Danmark studiet var Rikke (mor til Emil på 12 år). Hun fortalte, hvordan hypnoterapi hos Anna har hjulpet, da Emil reagerede på coronasituationen med angst og ondt i maven.

Nogle af de hypnoseøvelser som Anna har lavet med Emil, er dem Drømmejunglens historier bygger på. På den måde kan flere familier få gavn af hypnosemetoden derhjemme. Det er ikke det samme som en behandling, men bøgerne hjælper børn med at falde til ro og bearbejde hverdagens oplevelser.

Oplevelsen i GO' Morgen studiet var fantastisk, og den store interesse for hypnoterapi og Drømmejunglen efterfølgende, har været meget overvældende. Den store entusiame har medført, at vi i uge 2 har ramt Publizons lydbog-bestsellerliste med historien om Drømmefangeren! Vi blev opmærksomme på den fantastisk flotte 3. plads og gode nyhed af Bogmarkedets redaktør Jesper Provstgaard.

Historien om Drømmejunglen og Drømmefangeren findes som bog og lydbog i vores shop. Endvidere kan begge historier også høres i vores app: Drømmejunglen. I app'en er der mulighed for at høre historierne, indtalt af Anna, både med og uden beroligende junglemusik.

På landets biblioteker kan du også låne begge bøger, og det samme gælder lydbøgerne, som du også kan finde på eReolen.

Tusinde tak for den store interesse og støtte. Rigtig god fornøjelse med vores beroligende univers.
Drømmejungle-hilsner fra Anna & Julie

Jungledrømme ApS
Højstrupvej 14
7120 Vejle Ø 
CVR: 42046426

moon