Fri fragt på ordrer over 248 kr.

Bolette's tegneøvelse - hvis dit barn er bange for mørke

Få hjælp af Bladskærermyren Bolette med denne tegneøvelse. 

Bladskærermyren Bolette har en tegneøvelse til dig. 

TIP: læs gerne teksten højt for barnet som introduktion til tegneøvelsen.

Bolette fra Drømmejunglen kan nogle gange være lidt bange for natten og se alle mulige forskellige former og ting, som hun synes er lidt uhyggelige. Det er helt normalt at synes, mørke kan virke en smule uhyggeligt. Men mange af de ting, hun ser i natten, er helt almindelige og slet ikke farlige. Og noget af det magiske ved natten er alle de gode drømme, man kan få, helt af sig selv.

Kan du prøve at tegne, det du gerne vil drømme om i nat? Kan du komme i tanke om en rigtig god drøm, du håber på at få? Tegn drømmen og hæng den gerne op ved din seng. Så kan du ligge og kigge på tegningen og tænke på den gode drøm inden du skal sove.

I morgen har du måske en ny idé til en god drøm, som du også gerne vil tegne. Så er det bare med at få den tegnet og hængt op på værelset 🙂 Bare brug din fantasi og tænk på det, du rigtigt godt kan li’! 

Du kan tage et stykke papir og tegne på det, eller printe Bolettes papir ud. Hun har lavet en drømmesky, som hun bruger, når hun skal tegne de gode drømme, som hun gerne vil opleve i løbet af natten. På nogle af Bolettes drømmeskyer står hun selv og hjælper dig videre med de gode drømme.

Skriv din mail ind i feltet herunder og få Bolettes ark med drømmeskyer.

    Rigtig god fornøjelse med tegneøvelsen og de gode drømme.

    Om forfatteren:

    Julie Dam er udannet arkitekt, forlagsejer og arbejder til dagligt med bøger og illustrationer. Hun har en stor erfaring med grafisk udtryk og har igennem mange år arbejdet med grafisk opsætning og med at forbinde ord og tegning i et samlet univers.

    I 2020 startede hun i samarbejde med læge Anna Knakkergaard, forlaget Jungledrømme, der har til formål at hjælpe børn og børnefamilier ved hjælp af beroligende hypnoseteknikker. Med deres første bog ”Drømmejunglen” sætter de fokus på en bedre puttetid og gode søvnritualer.

    Jungledrømme ApS
    Højstrupvej 14
    7120 Vejle Ø 
    CVR: 42046426

    moon