Gæsteindlæg fra Sovende Børn - Ro i rutiner

Mia B. Bjørnfort fra foreningen Sovende Børn har skrevet et langt gæsteindlæg til os om det lille barns søvn.  

Nederst i artiklen finder du en faktaboks, hvor du kan læse om Mia og om foreningen Sovende Børn.

Indlægget er fyldt med viden om søvn og gode råd til putning af det lille barn, som forhåbentligt vil inspirere dig og din familie.

Artiklen indeholder også en række links til andre spændende artikler fra Sovende Børn.

Husk at det er dig, der kender dit barn og din familie allerbedst – søvn og rutiner skal passe til jer, og I skal gøre det på jeres måde. Alle råd er bare råd, og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre tingene på. Den rigtige måde er den måde, der fungerer hos jer!

Rigtig god læselyst!

Putterutinen: Betingede reflekser kan understøtte barnets søvn

Betingede reflekser kan være et effektivt redskab når det lille barn skal puttes.

Indlægget er udarbejdet til med fokus på børn på omkring 3 måneder til 4 år. Informationerne er dog ofte også relevante til børn over denne alder.

Ro i rutiner

Alle, der har læst en bog med et barn, ved, at kommer man til at springe let og elegant henover nogle sætninger eller sider hist og her, fordi man egentlig godt liiige gad nå ind og se fodbold, så reagerer barnet prompte, og man må pænt læse ordentligt færdigt.

Barnet kan huske hele historien eller alle billeder, og hvilken rækkefølge de kommer i - man kan ikke bare lige springe noget over.

På samme måde er det med de faste aktiviteter i barnets liv. Børn elsker rutiner og finder stor ro i at vide, hvad der skal ske som det næste. Det skaber en genkendelighed for barnet, og barnet kan orientere sig i dagens aktiviteter vha. nogenlunde faste rutiner for f.eks. morgenmaden, aftensmaden og putningen.

Når vi er bevidste om barnets ‘ro i rutiner’, kan vi bruge dette aktivt til at hjælpe barnet omsorgsfuldt ind i søvnen ved at skabe en dejlig putterutine.

Så hvad skal der til for at skabe en dejlig putterutine - og hvorfor er det, at ‘det virker’ med en fast putterutine?

Putterutinen: Betingede reflekser og søvnassociationer

Sammen med støtte til barnets indre ur, som du kan læse mere om her, arbejder man igennem putterutinen med ‘betingede reflekser’ - af nogle kaldet ‘søvnassociationer’.

Betingede reflekser er som sådan ikke en del af barnets søvnbiologi - men er noget man kan bruge for at give ekstra støtte til barnet, når det skal falde i søvn.

Putterutiner handler ofte om, at der skal børstes tænder, tisses af, og at barnet skal have nattøj på og derefter et eller andet hyggeligt, inden det er tid til godnat og søvn. Ofte er det at læse en bog, snakke om dagen, synge en sang eller blive smut ind i creme/få lidt massage.

De ting man gør, og den rækkefølge man gør det i, vil barnet koble sammen med søvnen, da søvnen er det sidste, der sker i rutinen. Har man f.eks en rutine der hedder: Tisse, børste tænder, nattøj på og så vælge en historie fra Drømmejunglen, så vil disse ting, i den rigtige rækkefølge, skabe en betinget refleks, der leder til, at barnet nemmere falder i søvn.

Faktaboks: Betinget refleks

En betinget refleks er tillært. Noget er sket på en bestemt måde tilstrækkelig mange gange til, at du/hjernen nu reagerer ‘som den plejer’, når noget bestemt sker. Det mest berømte eksempel er eksperimentet fra Pavlovs hunde, hvor Pavlov fik hunde til at savle alene ved at ringe med den samme klokke, som han havde ringet med, hver evig eneste gang han fodrede hundene. Vi kan bruge betinget refleks (som også kaldes tillært refleks, klassisk betingning mm.) til at hjælpe barnet til at sove, ved at gøre de samme ting op til putning, hver evig eneste gang vi putter barnet. Altså: Bevidst skabe en ‘vane’.

Der er ikke søvngaranti blot ved at lave ‘den rigtige’ putterutine - gid det var så vel.

Barnet må nødvendigvis faktisk være træt (have søvnpres) og ikke have fysiske eller mentale omstændigheder, der kan blokere for søvnen, som f.eks. tanker der fylder, smerter eller at barnet lige mangler lidt kontakt til forældrene.

Men…. Tilføjer man elementer fra hypnose, mindfulness og meditation, som sidste punkt i putterutinen, kan man yderligere forstærke støtten til barnets søvn - fordi disse teknikker også arbejder med lignende guidning og ‘kodning’ af når ‘først x, så y’.

Stadig ingen garanti, desværre, men lidt ekstra hjælp har også ret.

Faktaboks: Om hypnose

Læge og klinisk hypnoterapeut Anna Knakkergaard fra Drømmejunglen har hjulpet os med en forståelse af hypnose

Hjernen slapper af og fantasien kan få rum til at udfolde sig, når man er i en hypnotisk tilstand. Opmærksomheden er meget fokuseret, på f.eks ens inderste tanker og følelser, mens alt andet glider i baggrunden.

Hypnosetilstanden er en helt almindelig hverdagstilstand, som vores hjerner søger ofte, da den er meget afslappende for os. Vi kender hypnosetilstanden det fra små øjeblikke i hverdagen, hvor vi dagdrømmer, falder i staver, mediterer eller f.eks. fra lige inden vi falder i søvn eller vågner. Hos børn kan man opleve, at de opsluges helt af leg og nærmest skal ”vækkes” for f.eks. at komme hen til bordet.

De fleste børn er glade for at bruge deres fantasi, og det er lige det, de skal, når man skal arbejde med drømmerejser og hypnoseøvelser. Derfor elsker rigtigt mange børn at høre hypnosehistorier, og de kan tydeligt mærke, hvordan det kan hjælpe dem til en følelse af tryghed og ro – for både hoved og krop.

Jo yngre børn er, når de bruger deres fantasi, jo mere kan man se at de bevæger deres krop, og det er derfor helt i orden, at de ormer rundt, mens de hører historierne.

Man ved fra forskning, at hypnoterapi eller lydfiler med hypnose kan hjælpe børn (og voksne) ved sengetid, så de får en bedre søvn af højere kvalitet. F.eks. kan man se, at hypnoselydfiler kan hjælpe med, at man hurtigere kommer ind i den vigtige, dybe søvn. [1, 2, 3]

Du kan læse mere om hypnose og om Drømmejunglen her.

Eksempler på putterutiner alt efter barnets alder

Jo yngre barnet er, jo kortere rutine - og rutinen er optimalt noget, der kan gentages hver evig eneste aften i laaang tid uden at udtrætte hverken forældre eller barn. En putterutine med 9-12-15 helt konkrete punkter, hvor både bamserne, alle barbierne og samtlige blomster skal have et godnat er måske hyggelig nok de første gange, men er det også hyggeligt efter 1 måned?

Faktaboks: Forventninger til tidsforbrug ved putning

Fra du ser de første tegn på træthed, til du har gjort barnet klar til nat, sagt godnat og barnet sover, må du forvente at bruge mindst 45-60 min:

15-20 min på at barnet begynder at blive træt, og I roligt får afsluttet det, I er i gang med

10-20 min på at få børstet tænder, tisset af/ble på og komme ind i seng

20-40 min på at få læst/snakket/høre lydbog/få mælk/blive vugget og falde i søvn

Bruger dit barn længere tid end 30-40 min på at falde i søvn, når I færdige med jeres putteritual (bog, snak, nus), kan det være en god ide at tænke over, om I startede for tidligt - eller for sent. Eller om barnet har brug for at blive puttet på en anden måde, f.eks ved at blive vugget i søvn, falde i søvn i forældrenes seng, eller ved at du ligger med barnet i sengen.

Se også Sovende Børns ‘Guide til tremmeseng’ eller ‘Guide til sikker samsovning’, som giver ideer til putning af barnet i egen seng og hjælper med, hvordan man sover sikkert med sit barn.

Bemærk: Babyer producerer selv melatonin (søvnhormon) i meget små mængder fra ca. 1-2 måneder, hvorefter produktionen stiger og stabiliseres ved 3-4 måneder [4, 5]. En putterutine kan sagtens forsigtigt opstartes inden, med stor opmærksomhed på at aflæse barnets signaler først og fremmest. En putterutine for så lille et barn består oftest kun af to punkter: At vugge/made barnet og f.eks. synge, benytte ‘hvid støj’ eller andre former for lyd, som f.eks den gratis musik fra Drømmejunglen.

Forslag til putterutine for et barn på 3-12 måneder:

Du kan se på barnet at det er træt og du gør stille og rolig klar til at starte putterutinen. Du fortæller barnet at det er sovetid, og at I skal sove nu.

Putterutinen

  • Godnat til resten af familien
  • Børste tænder/gummer, ren ble og nattøj
  • Tænde for Drømmejunglens musik
  • Barnet får mælk fra bryst eller flaske liggende i arm
  • Barnet kan evt. vugges (i arme, bæreredskab, slyngevugge, barnevogn) til det sover, hvis ikke det faldt i søvn af mælken - Drømmejunglens musik kører fortsat
  • Barnet lægges, hvor det skal sove, og forælderen bliver evt. hos barnet 10-15 min, klar til at give sut/nusse/vugge ved evt. spæt, som tit sker, når barnet glider ind i den dybere søvn (Hypnic Jerks - følelsen af at falde)

Forslag til putterutine for barn på 1-2 år:

Du kan se på barnet, at det er træt og kan f.eks. deltage i barnets leg, som du hjælper barnet med at gøre færdig og rydde op, imens du fortæller barnet, at det er tid til at putte.

Putterutinen

  • Læse bog evt. med ældre søskende. Nogle børn kan have gavn af en lille godnatmad, som f.eks en banan/klapsammen/bolle.
  • Godnat til resten af familien
  • Ren ble, nattøj og børste tænder
  • Barnet ligger i favn hos forælderen eller lægges der, hvor det skal sove, såfremt det er trygt ved det
  • Barnet vælger en historie fra Drømmejunglens lydbog, app eller bog
  • Barnet får evt. mælk fra bryst/flaske eller lidt vand fra flaske, drikkedunk eller kop imens der læses eller lyttes. (Får barnet mælk fra flaske, husk da at børste tænder efterfølgende, evt. bare med vand på en tandbørste inde ved sengen)
  • Forælderen bliver liggende/siddende med eller hos barnet, til det sover - eller går evt. lidt til og fra, hvis barnet er trygt ved det.
    Drømmejunglen lydbog, app-historie eller app-musik spiller stadig. Forælderen vender altid tilbage ved det mindste pip, og går aldrig fra et barn, som giver udtryk for at have brug for forælderens tilstedeværelse/hjælp.

Forslag til putterutine for barn fra 2-4 år:

Du kan se på barnet, at det er træt, og du gør stille og rolig klar til at starte putterutinen. Du fortæller barnet at det er tid til at putte i god tid.

Eksempelvis ved at sige; ‘Når du har kørt bilerne over i bilkassen, så skal vi læse godnatbog’, eller ‘Når jeg har vasket gryderne op, så kommer jeg og hjælper dig med at rydde op, og så skal vi putte'.

Putterutinen

  • Læse bog evt. med ældre søskende. Nogle børn kan have gavn af en lille godnatmad, som f.eks en banan/klapsammen/bolle.
  • Godnat til resten af familien
  • Ren ble, nattøj og børste tænder
  • Barnet lægges der, hvor det skal sove eller sidder i favn hos forælderen
  • Barnet vælger en historie fra Drømmejunglens lydbog, app eller bog.
  • Forælderen bliver siddende til barnet sover - eller går lidt til og fra, hvis barnet er ok med det.
    Drømmejunglen lydbog, app-historie eller app-musik spiller stadig.
    Forælderen vender altid tilbage ved det mindste pip, og går aldrig fra et barn, som giver udtryk for at have brug for forælderens tilstedeværelse/hjælp. Selv ‘store børn’ kan have brug for dig ved sengetid.

Du kan også læse om helt alternative måder at putte på.

Hvordan laver I den rigtige putterutine for lige jer?

Når I starter ud med en putterutine, så kan I prøve at tænke på hvad I selv vil synes er hyggeligt at skulle gøre hver aften de næste mange måneder.
Det er en god ide at være opmærksom på, at putterutinen løbende kan justeres til at passe til såvel barnet, som hele familien. Måske skal en af jer på et tidspunkt kunne putte flere børn alene, måske får barnet en periode, hvor det ikke bryder sig om tremmesengen - måske stopper barnet med at få mælk, hvad enten det er barnets eller jeres valg.
I kan læse mere om hvordan I kan ændre putterutinen her.

I forhold til ‘søvnassociationer’, så hører vi ofte om at det omtales som noget negativt, hvis barnets søvnassociation/betingede refleks er noget, forælderen deltager i, som f.eks. hvis barnet benytter slyngevugge med motor, får mælk eller vugges i arme eller bæreredskab [6][1]. Dette kaldes af nogen for ‘søvnassociationsproblemer’ eller ‘dårlige vaner’.

Alle former for søvnassociationer, som fungerer for jer og jeres barn, er en hjælp til, at alle får så meget og så god søvn som muligt - uanset om det er yogabolden, slyngevuggen, bryst/flaske eller at ligge i ske med barnet, som virker for jer. Det er således IKKE vigtigt at barnets søvnassociationer er knyttet op til, at barnet skal falde i søvn alene, uden eller med meget lidt hjælp.

I skal lave lige den rutine, I synes er dejlig for jer - det er trods alt jer, der skal gøre det hver evig eneste dag i flere år.

Søvnplakaten: En visuel støtte til putterutinen

Drømmejunglen har udviklet en gratis søvnplakat, hvor man kan skrive putterutinens forskellige punkter ind, så det er helt klart for både forældre og børn - og evt. andre der skal putte barnet.

Søvnplakaten bliver på den måde en lille bog, man kan ‘læse’ med barnet, for at skabe en forstærkning af det kendte i putterutinen.

Søvnplakaten kan hjælpe allerede fra barnet kan følge med i billedbøger, da søvnplakaten viser putterutinen punkt for punkt - der kan man med fordel tegne tingene ind, sætte små billeder ind inden man printer plakaten eller tage billeder af trinene i putterutinen, printe og klistre på. (Google evt. ‘Piktogrammer’ for at se eksempler på tegninger, der viser børste tænder mm.)

Når barnet begynder at have et talt sprog, kan man begynde at bruge søvnplakaten som en lille ‘skattejagt’, hvor barnet og forælderen sammen kigger på plakaten for at se, hvad der nu skal ske. Jo mere barnet føler sig involveret i putterutinens forskellige trin, jo større sandsynlighed er der for, at putning bliver et kærligt samarbejde, hvor barnet lige får ‘den sidste’ kontakt med forælderen, inden dagen er slut.

Det lidt ældre barn kan deltage i tilpasningen af putterutinen - igen for at styrke barnets følelse af at putning er noget hyggeligt, man gør sammen, og at barnet selv kan være med til at bestemme, hvordan putteritualet skal være. (Søvnplakaten er gratis og kan downloades her.)

Når det er svært: Få hjælp med en søvndagbog

Nogle gange går det der med søvn helt skævt. Det er en kæmpe udfordring for rigtig mange forældre, særligt i barnets første 3-4 år.

Det kan være en stor hjælp at skabe et overblik over søvnen, som den rent faktisk er. Man kan nemlig tit ikke huske mere end 1-2 døgn tilbage - og da slet ikke hvis man oplever meget afbrudt søvn [7]. For børn som sover lur, vil en søvndagbog dække hele døgnet, så man også kan skrive madning og aktiviteter ind, da disse spiller ind på barnets søvn.
(Søvndagbogen er gratis og kan downloades her.)

Når søvndagbogen er udfyldt, kommer de store spørgsmål: Hvordan aflæser man en søvndagbog?

Måske bliver det tydeligt at barnet faktisk er vågen rigtig mange timer om eftermiddagen og muligvis har brug for at blive puttet tidligere - eller at sidste lur ofte ligger så sent på dagen, at godnat kl 20 ganske enkelt er urealistisk?

Måske ser du, at barnet faktisk sover helt ok en del dage, men at de enkelte dårlige dage bare tager pusten fra dig - så kan du være nysgerrig på, om der mon er fællesnævnere for de gode dage og tage udgangspunkt i det.

Du kan læse mere om søvndagbogen her.

Hvad er normal søvn?

Børn er lige så forskellige som voksne - og derfor vil noget være normalt for ét barn, men et problem for et andet barn. Fuldstændige ligesom det, der er rigtigt fint for én forælder, vil være noget, en anden forælder ville have det virkelig svært med.

Vågner barnet om natten, vil det for nogen være muligt at sove videre med et tumlende barn i sengen, andre vil lægge sig på en madras på barnets værelse, nogen ammer/vugger/hopper på yogabold - og andre igen står op og leger lidt, fordi de bliver top frustrerede over at hænge ind over kanten på tremmesengen. Er barnet vågen 1-2-3-4 timer ad gangen om natten - og sover en til flere lure på 2-3-4 timer i dagtiden, så er det oplagt at se på barnets lure og i en periode vække barnet, så lurene bliver kortere [8].

Er babyen vågen 3-4-5 gange pr. nat og lige skal have en hånd og en tår mælk, sover fine lure på 45 min -2 timer af gangen og er glad det meste af tiden, så er det med al sandsynlighed normal søvn.

Afhængig af hvornår på natten barnet vågner, kan det f.eks handle om, at barnets søvn døgnet igennem er uhensigtsmæssig - eller at barnet simpelthen ikke har mere søvnhormon og/eller søvnpres. Dette gælder særligt i de tidlige morgentimer, hvor voksne stadig tænker det er nat, men barnet allerede har fået opfyldt sit søvnbehov.

Meget lang dagssøvn kan eksempelvis medføre, at barnets søvnbehov om natten er mindre, og kan gøre det svært for barnet at finde ind i søvnen og blive i søvnen natten igennem som beskrevet ovenfor.

Dette kan skabe en ond cirkel, hvor barnet vågner midt om natten, og/eller ‘for tidligt’ om morgenen, og dermed sover (for) meget i løbet af dagen for at indhente den manglende søvn.

Faktaboks: Søvnbiologi

Den cirkadiske rytme
Den cirkadiske rytme er ofte det, man betegner som ‘kroppens indre ur’. Den cirkadiske rytme styrer forskellige kropslige funktioner, som f.eks udskillelse af melatonin (søvnhormon) og kortisol (aktivitets- fordøjelses- stress hormon mm.). Den cirkadiske rytme styres primært af lys og sociale aktiviteter. Den cirkadiske rytme er for langt de fleste på ca 24-25 timer, svarende til et døgn [9].

Søvnpres
Søvnpres kan også kaldes ‘træthed’ - altså at føle sig træt og have lyst til/behov for at sove. Søvnpres styres af hormonet adenosin, som bygger sig op i de vågne timer. Søvn nedbryder adenosinen - søvnpresset lettes.

Tempoet kan variere, så hvis man f.eks har deltaget i en ekstra krævende fysisk eller mental aktivitet, så vil man producere mere adenosin, end hvis man bare har haft sin normale dag.
I løbet af dagen producerer man også kortisol, som er stress/aktivitetshormon, og adrenalin, som holder os fokuserede og ‘klar til kamp’ i særlige situationer. Det er derfor, man f.eks kan komme igennem første dag på arbejdet/eksamen - eller årsagen til, at det lille barn kan holde sig vågen flere timer til Farmors fødselsdag - for derefter at mærke trætheden som en mur, der rammer længe inden den normale sengetid.

Små børns behov for lur er forårsaget af deres høje søvnpres. Lure letter søvnpresset og sænker samtidig kortisolniveauet, hvilket modvirker overtræthed [10].

I forhold til sengetid er det vigtigt at være opmærksom på, at barnets søvnhormon begynder at blive udskilt ca. 1-2 timer inden, barnet er klar til at sove - for børn under 3-4 år ligger det oftere tættere på 1 time end 2 [11]. Forsøger du at putte ved første tegn på træthed, vil du med al sandsynlighed opleve, at barnet simpelthen ikke er klar, og så får I en lang putning med risiko for, at én eller begge bliver frustrerede - og dit barn vil opleve sengetid som noget træls.

Uanset hvordan barnet sover, starter dagen igen på det tidspunkt, I i jeres familie har besluttet, er ‘morgen’. Vågner barnet før det tidspunkt, må I revidere, om godmorgen-tidspunktet er realistisk for jeres barn. Små børn er ofte a-mennesker, også kaldet ‘lærker’, og uanset hvor gerne du vil lave barnet om til et b-menneske, også kaldet ‘ugler’, så fungerer det ikke sådan. Desværre. Niveauet af melatonin (søvnhormonet) er lavest omkring kl 5, hvor kortisol (aktivitetshormonet) også er gået i gang, særligt hvis der er bare en smule lys i rummet. Dit barns krop kan simpelthen ikke gøre for, at den er klar til dagen så tidligt.
Det er i øvrigt også forklaringen på, at barnets søvn bliver mere urolig, med (flere) små mikro-opvågninger i de tidlige morgentimer


Mia B. Bjørnfort er holistisk evidensbaseret amme- og søvnvejleder, mor til 4 børn i alderen 4-13 år og stifter, talsperson for samt bestyrelsesnæstforperson i foreningen Sovende Børn.
Mia har deltaget i adskillige uddannelser, kurser og konferencer omkring søvn, amning/flaskemadning og baby-forældersamspillet i den tidlige barndom. Mia har igennem flere år blogget om søvn og søvntræning og gør sig særligt bemærket ved at tale åbent og ærligt om sine egne erfaringer med urealistiske forventninger til børns adfærd, og de problemer det kan medføre.

Sovende Børn er en non-profit forening, som ønsker at sætte fokus på, hvad der er normal børnesøvn, således at normal baby- og børneadfærd ikke problematiseres unødigt. Sovende Børn ønsker at skabe et univers, hvor alle, fagpersoner såvel som forældre, kan finde information om børns søvn, både normal babysøvn og søvnproblemer. Sovende Børn formidler viden gennem oplæg, workshops, webinarer, deres hjemmeside og sociale medier, såvel som i facebookgruppen Sovende Børn - Information og støtte til trætte forældre.

Kilder:

[1] Anbar, R.D. et al. Hypnosis for treatment of insomnia in school-age children: a retrospective chart review. BMC Pediatr 6, 23 (2006)

[2] Kohen, D. P., & Kaiser, P. (2014). Clinical Hypnosis with Children and Adolescents-What? Why? How?: Origins, Applications, and Efficacy. Children, 1(2), 74–98.

[3] Lyons L. Using hypnosis with children: Creating and delivering effective interventions. 2015

[4] Kennaway DJ, Stamp GE, Goble FC. Development of melatonin production in infants and the impact of prematurity. J Clin Endocrinol Metab. 1992 Aug;75(2):367-9. doi: 10.1210/jcem.75.2.1639937. PMID: 1639937. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1639937/

[5] Kennaway DJ, Goble FC, Stamp GE. Factors influencing the development of melatonin rhythmicity in humans. J Clin Endocrinol Metab. 1996 Apr;81(4):1525-32. doi: 10.1210/jcem.81.4.8636362. PMID: 8636362. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8636362/

[6] Lassen, M.-S. & Bjørnfort, M.B. (2020). Undersøgelse af vejledning og praksis i relation til børnesøvn og søvntræning i Danmark, Grønland og Færøerne. www.soevnvejledning.dk

[7] Mazza Stéphanie, Bastuji Hélène, Rey Amandine E. Objective and Subjective Assessments of Sleep in Children: Comparison of Actigraphy, Sleep Diary Completed by Children and Parents’ Estimation. Front. Psychiatry, 10 June 2020. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2020.00495/full

[8] Nakagawa, M., Ohta, H., Nagaoki, Y. et al. Daytime nap controls toddlers’ nighttime sleep. Sci Rep6, 27246 (2016). https://doi.org/10.1038/srep27246. https://www.nature.com/articles/srep27246

[9]https://netdoktor.dk/tema/soevn/doegnrytme.htm

[10] Jenni, O. G., & LeBourgeois, M. K. (2006). Understanding sleep-wake behavior and sleep disorders in children: the value of a model. Current opinion in psychiatry, 19(3), 282–287. https://doi.org/10.1097/01.yco.0000218599

[11] Pandi-Perumal SR, Smits M, Spence W, Srinivasan V, Cardinali DP, Lowe AD, Kayumov L. Dim light melatonin onset (DLMO): a tool for the analysis of circadian phase in human sleep and chronobiological disorders. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry. 2007 Jan 30;31(1):1-11. doi: 10.1016/j.pnpbp.2006.06.020. Epub 2006 Aug 1. PMID: 16884842. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16884842/

Jungledrømme ApS
Grønvangen 3
8260 Viby J 
CVR: 42046426

moon